Bathsheba

TID:
DAG:
SCENE:
21:45
14.00 - 24.00
Lørdag
,
14 Aug
Catwalk Stage

Pauline Joy Oghomi-Hansen er en spirende sanger og sangskriver, som rammer lige lukt ned i en visuel og auditiv drøm. Med både attitude og rungende sårbarhed er hun hyperaktuel og på vej mod stjernerne.

Stemmen er silkeblød. Beatet er bouncy. Produktionen er catchy og smooth. BATHSHEBA er kun i starten af sine 20’erne, men har skrevet sange siden hun var 11 år gammel. Med både hårdtslående og hårfin lyrik producerer hun dark pop, som allerede har modtaget stor cadeau. Således har hun arbejdet sammen med internationale Hennedub, indtaget scenen sammen med Benal til deres tre udsolgte koncerter i VEGA og leverede en anmelderrost koncert til den norske festival by:Larm! Ved udgangen af 2020 blev BATHSHEBA nomineret til ’Årets Nye Danske Artist’ til TheVoice Awards, og da hun annoncerede sine første to headliner koncerter i Vega, København, blev de straks udsolgt.

Med singlerne ‘Blind’ og ‘Hit ’N’ Run’ demonstrerer BATHSHEBA en tromlende bas og et tårnhøjt niveau, som er på vej til at indtage scener, hitlister og manges musikhjerter. Lyden er en genreblanding af pop, house og elementer af traditionel Nigeriansk musik, hvilket trækker referencer til BATHSHEBAs rødder.

BATHSHEBA har været på en rejse mod succes lige siden hun debuterede i 2020 og er blevet omtalt som one-to-watch i 2021 af både Soundvenue og GAFFA.

Facebook logo til Øresound Festival - blåInstagram logo til Øresound Festival - blåSpotify logo til Øresound Festival - blå
Catwalk Stage
Lørdag

FLERE ARTISTER