OVersigtskort

Oplevelsen

ØreSound Festival er noget af det tætteste du kommer på en reel festivaloplevelse i 2021. Med en ØreSound billet får du en unik mulighed for at opleve Danmarks stærkeste musikprogram med 5000 mennesker hver dag - midt i København.

Sektioner

ØreSound Festival vil i år bestå af 5 sektioner, hvor hver sektions identitet er kendetegnet af en farve og et logo. I hver sektion findes alt, der er behov for, for at skabe den perfekte festivaloplevelse; et koncertområde tæt på scenen og et loungeområde, hvor det er muligt at læne sig tilbage i atmosfæriske omgivelser og nyde musikken. Det vil samtidig være muligt at få en gastronomisk oplevelse, når vores madudbydere indkapsler det bedste fra Københavns gastronomiske scene. Hver sektion har en kapacitet på 1000 gæster, med egen adgang til diversefaciliteter.

  • Den nye Grøn Sektion indeholder disse tidligere sektioner: Grøn, Lysegrøn og Gul.
  • Den nye Orange Sektion indeholder disse tidligere sektioner: Orange og Rød.
  • Den nye Pink Sektion indeholder disse tidligere sektioner: Lyserød og Lyseblå.
  • Den nye Blå Sektion indeholder disse tidligere sektioner: Blå, Mørkeblå og Lilla.
  • Den nye Hvid Sektion indeholder VIP-sektionen, som nu er 1.000 i stedet for 500 festivalgæster.

 

Mad

Madudvalget består af kvalitetsbrands i københavnerånd med fokus på grønne alternativer, økologi og bæredygtighed. Grundet sektionsopdeling, vil al bestilling af mad foregå via en app, som gør det muligt at bestille fra alle madboderne, uanset hvilken sektion man befinder sig i. Derefter vil maden blive leveret til sektionens udleveringsområde.

Drikkevarer

Hver sektion har egen bar, hvor der blandt andet kan bestilles iskolde fadøl fra Royal Øko, cocktails fra Nohrlund, shots fra Pure Shots og økologisk vin fra Vinhanen.